Vask og armatur til køkkenet
Køkkenvasken er en central arbejdsstation i dit køkken. Få tips til at vælge den køkkenvask, der passer til dine behov og et køkkenarmatur, der matcher.
Vælg en køkkenvask der holder til hverdagen
Din køkkenvask skal kunne tåle lidt af hvert. Tænk bare på alle de gange i løbet af en dag du vasker hænder, tager opvasken, skyller grøntsager eller fylder vand i gryder. Derfor skal vasken være slidstærk og nem at rengøre.
De tre mest brugte materialer til køkkenvaske er:
Rustfrit stål: Et klassisk, hygiejnisk, rengøringsvenligt og holdbart valg, der passer til de fleste bordplader og køkkener.
Støbt granit: Et hårdt og slidstærkt materiale, som fås i flere farver, der sætter et moderne og personligt præg på køkkenet. Den er desuden nem at vedligeholde.
Keramisk porcelæn: Udover at være æstetik elegant, er porcelæn ridsefast, varmebestandig og rengøringsvenlig.
Hvor stor skal køkkenvasken være?
Der er desværre ikke noget kort svar på spørgsmålet om, hvor stor din køkkenvask skal være. Det afhænger af flere ting.
Har du et lille køkken og kun lidt bordplads, er det en god idé at vælge en lille vask. Bordplads har nemlig lige så stor funktionel betydning i køkkenet, som vasken har.
Et andet tip er at se på det skab, som vasken skal monteres i. Er det 50 cm bredt, kan du ikke vælge en 60 cm bred vask uden problemer.
Enkelt- eller dobbeltvask?
Køkkenhåndvasken er omdrejningspunktet i køkkenet og skal matche dine behov. Overvej hvordan du bruger vasken. Foretrækker du én stor vask eller en vask med to rum? Fordelen ved en enkeltvask er, at der er plads til at vaske store bradepander og gryder af. Til gengæld giver en dobbeltvask dig mulighed for at lave flere ting på én gang.
Se udvalget i katalogetHvordan skal vasken monteres?
Der findes flere metoder til at montere køkkenvasken.
Underlimet køkkenvask
Ved underlimning monteres køkkenvasken nedefra og op på undersiden af bordpladen. En af fordelene ved underlimning er, at krummerne nu kan tørres fra bordpladen og direkte ned i vasken uden at støde på vaskekanten.
Ilagt køkkenvask
Når en køkkenvask er ilagt, ligger kanten af vasken oven på bordpladen. Det er den mest almindelige monteringsmetode og samtidig økonomisk fordelagtig.
Planlimet køkkenvask
En planlimet køkkenvask monteres i bordpladen efter præcis udskæring. På den måde undgår du kanten mellem bordplade og vask.
Kogende vand og vand med brus direkte fra hanen
Det er svært at komme uden om Quooker, hvis du ønsker et elegant køkkenarmatur, der har flere funktioner.
Fra begyndelsen var det kogende vand, Quooker tilbød, men nu har du også mulighed for at få køleenheden CUBE, der leverer afkølet vand med og uden brus, når du vælger en Quooker-løsning.
Besøg din HTH-butik og lad vores køkkeneksperter præsentere alle de spændende løsninger og forskellige features.
Daglig rengøring holder vasken pæn
Rengøringen af de fleste køkkenvaske kan klares med en opvaskebørste, opvaskemiddel og vand efterfulgt af en hurtig aftørring.
Bor du i et område med hårdt vand og et højt indhold af kalk, kan der i nogle tilfælde opstå misfarvninger i køkkenvasken på grund af kalkaflejringer. For at undgå det bør du bruge almindelige kalkfjerner og rense efter med en blød svamp.
Sådan vælger du det rigtige køkkenarmatur
Der er store krav til en køkkenvandhane. Den skal både være praktisk og gøre din arbejdsgang nem samtidig med, at den skal have et lækkert design, der passer til vasken og pynter i dit køkken.
Før du vælger køkkenarmatur, skal du overveje:
- Hvor stor en frihøjde skal du bruge under vandhanen til store gryder etc.?
- Skal din vandhane have stor svingradius, så du kan nå hele vejen rundt, eller foretrækker du en fleksibel udtrækstud?
- Vil du betjene armaturet med et eller to greb? Eller skal det være elektronisk?
Få mere inspiration til dit køkken
Klassisk eller messing?
De fleste køkkenarmaturer er lavet af messing og belagt med blankt eller børstet krom eller rustfrit stål. Det er det klassiske og tidløse valg, der passer til de fleste køkkener.
Skal dit køkken skille sig ud, kan du vælge at få et messingarmatur og en vask i messing, som giver køkkenet et moderne og eksklusivt look.
Messingdetaljer til dit køkken
Sorte elementer i dit køkkendesign
Sorte armaturer og vaske er blevet populære til at fuldende stilen i det industrielt inspirerede køkkendesign.
Fordelen ved sorte armaturer og vaske er desuden, at de matcher sorte hvidevarer, og derved giver en flot helhed.
Læs mere om sorte armaturer og vaske
Få hjælp til at vælge
Er du i tvivl om, hvilken køkkenvask og -armatur du skal vælge, er du velkommen til at besøge os i din nærmeste HTH-butik. Vores køkkeneksperter har overblikket over alle mulighederne, og glæder sig til at hjælpe dig med at finde det helt rigtige.
Book et gratis designmøde